I dette afsnit vil vi kigge nærmere på forskellige former for trykladning, som vil forøge din motors effekt drastisk, og det er jo det vi gerne vil have! Inden du begynder at få lavet eller selv lave din motor er det meget vigtigt at du gør dig klart hvad du vil have og især hvad du vil ofre! Her er nettet en kæmpe hjælp til at finde de rette stumper til netop din bil! De enkelte mærkeklubber har megen erfaring inden for dette område og det er en god ide at spørge hos dem. En anden god ting er at søge hjælp hos fx K-power som har alt hvad hjertet begærer. Du skal dog gøre dig klart at hvis din bil har standard monteret turbo/kompressor er der megen effekt at hente blot med en chip samtidig med at motoren kan tåle et højere tryk uden at få skiftet de ædlere dele (Stempler, knaster, og så videre) Og at jo højere ladetryk du ønsker jo mindre holdbarhed og mere elektronisk styring kræver det. Men dette kan du læse mere om under afsnittet elektronik.
En anden ting er helt klart dit temperament, for der vil de vilde af os have turbo da rykket er mere markant end med kompressor men i en luksus bil vilde jeg klart vælge kompressor da den har mere jævnt træk.
En ting du skal gøre dig klart er at jo flere penge, jo større turbo, mere effekt, men der er en bagside. Du vil få en stor turbotøven da turbinen som udstødningen skal trække har mere modstand og derfor skal bilen have flere omdrejninger, men i afsnittet kan Dumpventil kan du læse om hvordan du kan forbedre din bils speeder respons og minimere turbotøven, og udover det er indkøringen meget vigtig.